Ikke alle behøver at købe et gæstenummer for at sejle på strækningen Tørring til Klostermølle - læs herunder, om du behøver et. 

 

På strækningen fra Tørring til Klostermølle (dvs. Gudenåen frem til Mossø) skal sejladsen ifølge bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers registreres enten som udlejningssejlads, hjemmehørendesejlads eller gæstesejlads - og gæstesejlads kræver et adgangstegn i form af et gæstenummer:

 

Hvem skal IKKE købe et adgangstegn/gæstenummer:

Hvis fartøjet, der skal sejle på strækningen Tørring-Klostermølle lejes fra en godkendt udlejer, fås adgangstegnet som led i kontraktindgåelsen og du skal ikke foretage dig yderligere.

 

Hvis dit fartøj er registret som hjemmehørende på denne strækning og du må føre fartøjet ifølge denne ordning, så skal du heller ikke købe et gæstenummer, da fartøjet allerede er kommunalt registreret og har et hjemmehørende-mærke på. Læs mere om hjemmehørende-ordningen andetsteds på denne hjemmeside.

 

Hvis din ikke-motoriserede sejlads starter efter strækningen Tørring-Klostermølle, dvs. nord for Klostermølle kan du sejle uden tilladelse eller gæstenummer i kano, kajak og robåd og lignende ikke-motoriserede fartøjer. Vær dog opmærksom på, at tømmerflåder og lign. fartøjer altid kræver altid kommunal tilladelse og dette gælder uanset om fartøjet har motor eller ej - læs mere herom andetsteds på hjemmesiden.

 

Hvem SKAL købe et adgangstegn/gæstenummer:

Vil du starte din sejlads på strækningen Tørring-Klostermølle med dit eget eller lånte ikke-motoriserede fartøj (kano, kajak eller SUP; læs mere om tilladte fartøjstyper længere nede på siden) og du ikke hører under hjemmehørende-ordningen, så skal du købe et adgangstegn (gæstenummer) via denne hjemmeside

 

 

Ikke alle fartøjer må sejle på strækningen Tørring til Klostermølle - læs mere herunder. 

 

Disse fartøjer må GERNE anvendes på strækningen Tørring-Klostemølle:

  • 2 og 3 personers kanoer samt 1 og 2 personers kajakker.
  • Stand Up Padling boards (enkeltmands SUPs) idet de sidestilles med kajakker
  • På Naldal Sø og Vestbirk Sø må man udover nævnte fartøjstyper dog også sejle med robåd.

 

Ønsker man at sejle i andre typer af ikke-motoriserede fartøjer end dem, der er nævnt herover (fx tømmerflåde), skal man kontakte teknik og miljøafdelingen i den kommune, hvor sejladsen vil foregå og søge om lov. Bemærk, at hvis en tilladelse skal gives, skal ansøger ud over sagsbehandlingstid påberegne 4 ugers høringsfrist.

 

Du kan nederst på siden (sidens footer) finde et kort over Gudenåsystemet samt regelsættet som tekst.

 

Disse fartøjer må IKKE anvendes på strækningen Tørring-Klostemølle:

Motoriseret sejlads er forbudt på strækningen Tørring-Klostermølle.

 

 

 

Hvordan fungerer selve købet af gæstemærke?

Det koster 75 kr. for et adgangstegn/gæstenummer og det er gyldigt i 5 dage. Der sælges max 50 gæstenumre pr. uge, og du skal benytte 1 stk. pr fartøj.
 
Du skal vide hvor HVORNÅR du vil afsted og hvor MANGE i vil afsted. Og så skal du bruge et betalingskort. Du kan bestille flere gæstemærker til samme sejlads ad gangen.
 
Du kan ikke ændre i din bestilling (ændre startdato, antal osv.) efter du har betalt – så hjemmesiden gør dig tydeligt opmærksom på, at du skal sikre dig, at du har valgt det rigtige produkt inden du betaler. Der er naturligvis mulighed for at rette i bestillingen, så længe det ske inden betaling.  Læs handelsbetingelserne nederst på denne hjemmeside.
 

 

 

Hvor er mit gæstemærke?

Produktet du køber er et stykke papir – dit gæstenummer. Du kan enten printe gæstenummeret direkte efter købet eller vente til du skal bruge det, idet gæstenummeret også er sendt til din e-mailadresse. Hvis mailen med gæstenummeret bortkommer, er der hjælp at hente via kontaktinformationerne nederst på hjemmesiden
 
Print gæstenummeret ud, sæt det i en plastlomme op påsæt det med gaffatape eller lign. på fartøjet inden sejladsen påbegyndes. Ved kanoer og kajakker placeres gæstenummeret på fartøjets side tæt på forenden – ved SUPs påsættes det brættets overside.

 

 

Hvem kan hjælpe mig?

 

Hjemmesiden du er på er en informationside om sejladsreglerne på strækningen Tørring-Klostermølle samt salg af gæstemærker hertil.

Spørgsmål vedr. købet af gæstemærke kan rettes til makla@silkeborg.dk samt 51 44 49 43.

 

Alle turistrelaterede spørgsmål henvises til visitjulesminde.dk samt visithorsens.dk

 


 

TRYK PÅ LOGOET ALLER ØVERST TIL VENSTRE FOR AT KOMME TILBAGE TIL SIDEN HVOR DU KAN KØBE GÆSTEMÆRKET